Bloggen om fødder

Læs om hvad der rør sig og om du har fod på det!

Sådan klipper du dine negle korrekt

Forkert klipning af tånegle, er et udbredt fænomen

Tåneglene er for de fleste ikke det område på kroppen, der får mest pleje. Men, det kan alligevel være en god ide, for den forkerte klipning kan forvolde både smerte og irritation. Selvom vores fødder dagligt udsættes for en hel del, er der rigtig mange som ikke så gode til at pleje dem. Især tåneglene mangler ofte omsorg, og i mange tilfælde bliver de ligefrem behandlet forkert. Og det er faktisk en rigtig dårlig ide, da fejlklipning på sigt kan medføre gener som smerter og infektion.

Mange mennesker døjer med nedgroede tånegle, neglen har simpelthen vokset sig ind i den omkringliggende hud, hvilket resulterer i smerter og irritation. Det er som oftest storetåen, der er mest udsat, men i princippet kan alle tåneglene blive ramt. Det kan i værste fald give deciderede infektioner, hvor der kan komme puds ud fra det inficerede hudområde.

Dette er meget normalt, vi har mindst én patient om ugen. De fleste med nedgroede negle går nok imidlertid ikke til fodterapeut, kun de som er mest plaget, og som har fået infektion.

Symptomerne kan, udover hævelser og infektioner, også bevirke, at man har problemer med at have sko på, og ved alvorlige tilfælde, hvor den nedgroede negl ikke er blevet rettidigt behandlet, kan et kirurgisk indgreb blive nødvendigt. Derfor er det en rigtig god ide at opsøge fodterapeut, hvis man lider af indgroede tånegle.

Klipningen er vigtig
Den hyppigste årsag til nedgroede tånegle er forkert klipning af tåneglen. Typisk klipper man neglen i en for kraftig bue, så neglen bliver for kort ude i siden af tåen.
Du skal klippe lidt af neglen, og det er vigtigt, at de ikke klippes for korte.

Ideelt set skal der være et par millimeter tilbage af neglen, og det gælder også den øverste del af neglen, og altså ikke kun i siderne. Både saks og fil kan bruges til at klippe neglene, og ellers anbefaler vi, at du går reglmæssigt til fodterapeut.